DOUGLAS-gran – velegnet til trægulve

Douglas-gran har en lang række gode egenskaber der gør denne træsort yderst velegnet til trægulve. Douglas er bl.a. hårdere, stærkere og tungere end både gran og fyr og har en smuk karakteristisk varm rødlig farve samt en meget markant og tydelig årestruktur.

Splintveddet - de yderste 4-6 cm af stammen - er gullig-hvidt mens kerneveddet er rødbrunt og ændres under lysets påvirkning til brunligt ligesom hos skovfyr og lærk. Veddet har et stort indhold af harpiks, terpentin og garve-stoffer Det giver dermed fra naturens side en god holdbarhed mod råd og svamp.De træer, vi anvender til vore gulve, kommer fra nogle af Danmarks fineste bevoksninger, i Midtjylland, fra området omkring Silkeborg. Splintveddet - de yderste 4-6 cm af stammen - er gullig-hvidt mens kerneveddet er rødbrunt og ændres under lysets påvirkning til brunligt ligesom hos skovfyr og lærk. Veddet har et stort indhold af harpiks, terpentin og garve-stoffer Det giver dermed fra naturens side en god holdbarhed mod råd og svamp. Ud over anvendelse til trægulve er douglas yderst velegnet til anvendelse udendørs på steder hvor der stilles store krav om holdbarhed.

I modsætning til bl.a. rødgran og skovfyr, har douglas et nogenlunde ret fiberforløb. Det bevirker at træet er meget formstabilt under tørring. Dette gør det muligt - modsat mange andre træsorter - at fremstille gulvplanker i meget tykke, brede og lange dimensioner.

Historien om douglas-gran

Douglas der kom til Danmark i midten af 1800-tallet, vokser naturligt i Nordamerika på Vestkysten og kendes her under navnet Oregon-pine.

Da douglas-granen først blev observeret af europæere omkring 1800, voldte det besvær at give den et egnet navn. I virkeligheden er douglas-granen hverken en gran eller en fyr, men tilhører botanisk en slægt, der fra naturens side ikke er repræsenteret i Europa.

Da den mindede en del om ædelgran blev den derfor kaldt Douglas Fir til ære for den skotske botaniker David Douglas der beskrev den videnskabeligt i 1825. Douglas-granen bliver på sin hjemegn 50 - 65 meter høj men også i Danmark trives den meget fint. Danmarks højeste træ er således en douglas på godt 50 meter, opmålt i 2003. Den står i Silkeborg Statsskov.

  Douglas-granen bliver på sin hjemegn 50 - 65 meter høj men også i Danmark trives den meget fint. Danmarks højeste træ er således en douglas på godt 50 meter, opmålt i 2003.