Med træet tilbage til skoven


Da der her er tale om en håndværksproduktion, er hvert bord forsynet med oplysninger om bl.a. træets herkomst, der gør det muligt at følge træet helt tilbage til den enkelte skovpart.

Ved fældningen i skoven bliver hver enkelt stamme forsynet med sit eget ”personnummer” og ved opskæringen bliver hver enkelt planke således forsynet med dette nummer. Dette nummer følger den enkelte planke gennem hele fremstillingen, helt frem til det færdige bord.
Ud fra dette ”personnummer” kan hvert bord således forsynes med nogle helt unikke oplysninger.